• Når landstræneren udvælger sit hold, følger han en filosofi, der også virker på de fleste arbejdspladser: Sådan gør han

    ソース: BDK Borsnyt / 16 6 2024 02:30:54   America/Chicago

    Egentlig er det principper, man kan bruge til at sammensætte et hvilket som helst hold med. Et team på kontoret, en projektgruppe eller, som i det her tilfælde, et fodboldlandshold. Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, sætter ikke nødvendigvis sit hold ud fra, hvem der er de 11 bedste spillere. Det hjælper at være i storform, og det hjælper at være god. Men det danske landshold skal bestå af tre typer personligheder, hvis alt skal »klikke«, som landstræneren siger. »Vi er et hold, der består af mennesker af forskellige typer. Så jeg skal overveje min sammensætning,« siger han. Berlingske har sat landstræneren stævne en aprildag hos DBU i Brøndby. Der er to måneder til EM begynder. Men Kasper Hjulmand er træt. Han har givet interview hele dagen, og nu er skyggerne blevet lange. »Jeg startede med DR klokken otte i morges, så optagelse af en podcast, så tre timers interview med TV Glad og så syv gange interview nu her,« siger landstræneren nærmest undskyldende, da vi giver ham hånden og sætter os til rette. Han ligner lidt en skoledreng, der er blevet slæbt med til en opera. Endnu et medie, endnu et interview. Men han skal snart live op. For man kan sige meget om Kasper Hjulmand, men ingen kan være i tvivl om, at han elsker fodbold. Nørderiet. Taktikken, filosofien og psykologien bag sit hold. Og det er netop det, vi skal tale med træneren om. Alt det, der ikke bare handler om færdigheder. Hvordan han får den bedste balance på sit hold. Hvilke personligheder, han har brug for på banen – og udenfor. Og det er noget, der får landstræneren til at lyse op. »Åh ja. Nu bliver det nørdet,« siger Kasper Hjulmand, smøger ærmerne op og læner sig frem i sædet. Tre typer på holdet Når Kasper Hjulmand i aften afslører sit hold til den første EM-kamp, mod Slovenien, vil der være tre typer repræsenteret på holdet: Systematikeren, energibomben og den kreative sjæl. »Vi har først og fremmest brug for nogle systematikere på banen. Det er dem, der forstår rammer og systematik og får spillet til at glide,« siger Kasper Hjulmand og nævner Pierre-Emile Højbjerg og Christian Nørgaard som systematikere. Og de kræver en anden tilgang fra landstræneren end mange andre. »Dem skal jeg forklare alt. Det hele skal give mening for dem. De skal vide, hvorfor vi spiller, som vi gør, og hvad hver enkelt spillers rolle er, så de kan gå og justere i løbet af kampen,« siger Hjulmand. »Systematikere spiller ofte på midten af banen. De er enormt bevidste om alle spilfaser,« siger Kasper Hjulmand og nævner igen Pierre-Emile Højbjerg. »Han tænker i omstillinger. Hvis vi er i angreb, tænker systematikerne på, hvad der skal ske, når de andre får fat i bolden. Når vi forsvarer, ved de, hvor bolden skal hen, hvis de vinder den,« siger Kasper Hjulmand. Kreative og energiske kæmper Det er ikke dem, vi har flest af i Danmark, de kreative spillere. Dem må der heller ikke være for mange af. Men der er brug for nogle. »For dem er følelsen af frihed det vigtigste. De agerer meget på intuition. Vi skal ikke have for mange bånd, der binder dem,« siger Kasper Hjulmand. »De skal lige have at vide fra mig, at når vi forsvarer, så skal du prøve at indtage det der område. Og når du har bolden: Bare spil.« Han nævner Christian Eriksen som det bedste eksempel. »Han er fantastisk til intuitivt at opfatte, hvilke rum der gør allermest ondt på modstanderne. Og så få bolden derhen,« siger Hjulmand. Man kunne også nævne Mikkel Damsgaard og Mohammed Daramy, der dog helt sikkert ikke er med mod Slovenien søndag. Og så har vi dem, der gerne træder i baggrunden for at gøre de andre bedre. »Energifolkene,« kalder landstræneren dem. »Det er en som Thomas Delaney, som man hele tiden kan høre. Han styrer presset, skubber spillere foran sig. Får stadion på benene, fordi han smasker igennem på en tackling. Han gør alt for at gøre de andre gode. Han har et blik for, hvad andre har brug for. Vi har brug for den type. Vi har brug for hver af de typer, for spillerne er også mennesker, der skal passe sammen.« De skjulte helte, der skaber et hold Én ting er præstationerne på banen. Det er det vigtigste, påpeger Hjulmand. Men Kasper Hjulmand lægger også tankekraft i at udtage personligheder, der gør træningerne bedre og skaber værdi for holdet uden for banen. Et eksempel på en af de personligheder er Leipzig-angriberen Yussuf Poulsen. Han kommer til EM med fem mål i 38 kampe for Leipzig i indeværende sæson. Ikke prangende for en angriber, men han bidrager med noget andet. »Både på banen og uden for banen er der helte, som baner vejen for de helt store stjerner. Og det er dem, der gør os til et hold,« siger landstræneren. »Vores competitive edge er, at vi har spillere, der forstår at sætte holdet før sig selv. Og det skal man ikke tage for givet i den her verden. Og det foregår ikke sådan i alle andre lande,« lyder det. Kasper Hjulmand husker især en udekamp mod Østrig i 2021. Yussuf Poulsen startede inde kort tid efter, at han havde spillet kvartfinale for Leipzig i Champions League. »I Wien mod Østrig spiller vi sådan en lunken første halvleg,« husker landstræneren. Kort inde i anden halvleg tager han Yussuf Poulsen ud. Andreas Skov Olsen kommer ind og scorer to mål og Danmark vinder 4-0. Efter kampen løber Yussuf Poulsen på banen og giver Andreas Skov Olsen et kæmpe kram og siger »kæft, du er god mand«. »Senere går han forbi mig med Andreas under armen og siger »træner, jeg ved ikke med mig, men ham her er fandeme god«. Det ser man ikke så ofte. Det er den type spillere og den ånd, der skal være hos os, hvis vi rigtig skal kunne klare de store egoer rundt omkring i store fodboldnationer.« Faktisk mener landstræneren, at det er selve den holdånd, der udgør vores kultur og bærer os som nation. »Det er vores fordel i Danmark. At vi er gode som hold. Det er svært for folk at forstå, at det ikke bare er de 11 spillere, der starter kampen, som er afgørende. Der er så stor opmærksomhed på start-11-eren. Men der er ofte fem udskiftere, og der sker næsten altid mere det sidste kvarter end i det første.« Den 52-årige danske landstræner bedyrer dog igen, at han altid forsøger at udtage de bedste spillere på landsholdet. »Hvis der er nogen, der tror, at der er alle mulige andre scenarier om, hvem jeg godt kan lide ... glem det! Der er kun én eneste ting, der tæller: Vi skal præstere på højest mulige niveau.« Bredde og dybde vinder At fodbold har ændret sig de seneste årtier, er ingen hemmelighed. Den danske landstrænerrolle ligeså. I 1970erne sendte den danske landstræner Kurt »Nikkelaj« Nielsen efter sigende holdet på banen i en kamp mod Italien med følgende peptalk: »Nu går I ud på banen og banker de spaghettier sønder og sammen.« Samme Kurt Nielsen svarede på spørgsmålet om, hvad taktikken egentlig var, at det »som altid« var at »putte den i kassen«. Der er Kasper Hjulmands svar mere komplekst. For når personlighederne er repræsenteret på holdkortet, er der selvfølgelig også en taktisk opgave. Og den er meget anderledes end den var engang, mener Kasper Hjulmand. »Hvis du ser fem-ti år tilbage, så spillede de fleste bredt i begge sider med en back og en kantspiller, der lå på hver flanke. Det gør næsten ingen hold nu. Nu spiller man med fire centralt og vil gerne være tykke i midten. Så én spiller, der kan udfordre og give bredden og skabe noget rum, det er nok,« siger Hjulmand. Det danske landshold vil altså gerne være »tykke« foran mål, så modstanderen får ganske få chancer. »Og det kræver nogle forskellige kompetencer. At vi er i stand til at bygge spillet op bagfra. At vi er i stand til, at en forsvarsspiller skal kunne gå op i midtbaneleddet. At en angriber skal kunne falde ned. Det kræver spillere, der kan flere ting end bare en specialiseret opgave.« Her er en spiller som Barcelonas Andreas Christensen utroligt vigtig. Måske Hjulmands vigtigste mand. For han kan skifte positioner under kampen. »Jeg kan sige til AC: Du er forsvarsspiller under modstanderens opspil, men hvis modstanderne kun kommer med én angriber, så skyder du op på midtbanen og gør os massive der.« Og her er det ikke nemt at være landstræner, mener Hjulmand. Han er helt afhængig af, at spillerne har den slags kompetencer med fra deres klubber. For han har ikke tid til at lære dem det. »Jeg havde fem træninger sidste år, som ikke var dagen før eller dagen efter en kamp. Det vil sige, at jeg ikke håndværksmæssigt har tid til at skabe de rotationer.« Med andre ord har nørden under normale omstændigheder ikke nok tid til nørderiet. Ikke desto mindre er det ham, der bestemmer, hvem der søndag går på banen til landsholdets første EM-kamp, mod Slovenien. https://www.berlingske.dk/danmark/naar-landstraeneren-udvaelger-sit-hold-foelger-han-en-filosofi-der-ogsaa
シェアする